DANSK | ENGLISH
  • Prins Valdemar - mødelokale
  • Guldkroner over ildstedet i musikværelset
  • Behagelig mødestol
  • Havesalen med forfriskninger
  • Kong Christian IX - mødelokale

Nutidige konferencer & møder i historiske omgivelser

Det er muligt at afholde møder og konferencer i de mange meget smukke, historiske og elegante lokaler i Slottets prominente omgivelser, med højt til loftet og med den mest vidunderlige udsigt til Bernstorff Slotshave.

På Kavalergården i tilknytning til Slottet afholdes møderne i de store auditorier, som er indrettet i helt moderne stil i de historiske bygninger.
Bernstorff Slot og Kavalergården råder over 21 værelser, et væld af mødelokaler i alle størrelser fra få til 150 personer samt en fantastisk slotsrestaurant med smukke hvælvinger og plads til ca. 150 personer.

Bernstorff Slotshave har desuden masser af muligheder, når det drejer sig om teambuilding. Eller tag en rask gåtur til Dronning Louises historiske rosenhave med Tehuset og drivhuset, Paradehuset. Vi arrangerer gerne kaffepausen her eller laver en picnickurv, I kan tage med jer.

Der er desuden flere historiske monumenter og grave i parken.
Meget tæt på Bernstorff Slot ligger Den gule Svenske Villa som er et klassisk eksempel på svensk træbygningskunst. Villaen blev oprindeligt købt som bolig til kongeparrets gæster. I dag drives den af Svenske Villa Fonden som kulturhus og café og har skiftende kunstudstillinger.

Vi sørger naturligvis også gerne for en guidet rundvisning på Slottet med detaljer om historien.

Og meget andet kan vi finde på sammen med dig for at sammensætte lige præcis dit arrangement – vi har også flere samarbejdspartnere. Kontakt os bare!

Forespørg om selskab eller konference
Bernstorff Slot • Jægersborg Allé 93 • 2820 Gentofte • Tlf.: 3963 1080 • info@bernstorffslot.dk • Design by: bw.dk