weather15° | 10 m/s
    Dato05 Jun. 2017
    Tidspunktkl. 15:00
    PrisGratis entré

    Rocking Grundlovsfest på Bernstorff Slot

    Grundlovsdag 2017 er 2. Pinsedag. Derfor kommer der ekstra kulør på Grundlovsarrangementet på Bernstorff Slot.

    Dørene og baren åbner kl. 14.30. Man møder bare op. Der kan ikke reserveres plads.

    Programmet starter kl 15.00 med Hans Toft’s velkomsttale. Derefter synger vi sammen, inden Mads Fuglede holder Grundlovstalen.

    Fra ca. kl. 15.30 er der debat og Q&A med Rasmus Jarlov (C), Jan E. Jørgensen  (V) og Joachim B Olsen (LA).

    Årets scoop kommer kl. 16.30 med

    Politisk rock-show ved Peter Mogensen & Morten Helveg

    Helveg/Mogensen-band spiller kendte rocknumre som akkompagnerer skarpe dialoger om de politiske lederes ulykkelige situation mellem Morten Helveg Petersen (trommer) og Peter Mogensen (Guitar, vokal, mundharpe).

    Hver partileder hudflettes og det vurderes om de har en fremtid, om de skal markere sig anderledes eller om der kommer valg inden for kort tid? Det sker i en god stemning af glimt i øjet og godt humør. Helveg og Mogensen trækker på deres egne erfaringer fra årene i og omkring politik og fyrer den af.

    Bandet består af direktør i Kraka og politisk kommentator Peter Mogensen (guitar, vokal, mundharpe), Europaparlamentsmedlem Morten Helveg Petersen (trommer), Carsten Lassen på keyboard og Anders Koch Hess på bas.

    Arrangement slutter, så alle kan nå hjem til aftensmaden.

    Der er nok at tænke på i disse tider, så lad os hjælpe dig af med én af bekymringerne.

    Derfor tilbyder vi nu takeaway menuer mandag-lørdag, så du kan få magien fra køkkenet på Bernstorff Slot med hjem – og samtidig gøre hverdagen lidt nemmere.

    Se dagens menu her