Møder bliver bedre, når omgivelserne inspirerer. Når omgivelserne taler til både sanser og sind, smitter det af på beslutninger, samarbejde og kreativ tænkning.
Netop derfor er Bernstorff Slot det oplagte valg for virksomheder, der ønsker at kombinere professionelle møder med en atmosfære, der stimulerer refleksion og innovation. Det mere end 250 år gamle slot i hjertet af Bernstorffsparken tilbyder ikke blot historiske lokaler, men et helstøbt miljø, hvor stilhed, skønhed og funktionalitet går op i en højere enhed.
Her i indlægget forsøger vi at sætte ord på, hvordan optimale fysiske rammer fordrer og fremmer kreativitet.
Arkitektur, natur og historie i spil – derfor virker det
Bernstorff Slot ligger kun 9 kilometer nord for det centrale København, men føles alligevel som en verden for sig. Omgivet af den fredelige og 60 hektar store Bernstorff Slotshave (svarende til 84 fodboldbaner) og med udsigt til grønne træer og åbne himmelstrøg giver Slottets placering en ro, som man sjældent finder – ikke mindst i et metropolområde, der for de færreste vækker associationer til natur, ro og harmoni.
Når man træder ind i de lyse, herskabelige lokaler, mærker man straks, hvordan æstetik og historie går hånd i hånd med moderne funktionalitet.
Smukke omgivelser gør noget ved os – de dæmper støj, både den mentale og den fysiske, og inviterer til nærvær, fordybelse og nye idéer. Over indgangen til Slottet står de latinske ord “Honesto inter labores otio sacrum” – på dansk “Helliget velfortjent hvile mellem arbejdsstunder” – en påmindelse om, at arbejdslivet må rime på balance. Her får man plads til begge dele.
Det er ikke uden grund, at Bernstorff Slot tidligere er blevet kåret til det danske konferencecenter med bedst beliggenhed.



Mødelokaler til enhver anledning – fleksible og funktionelle
På Bernstorff Slot finder I mødelokaler, der matcher enhver type arrangement – fra det fortrolige bestyrelsesmøde til den store konference med over 100 deltagere. Uanset om I ønsker klassisk elegance eller moderne faciliteter, står Slottets lokaler klar til at danne rammen om jeres møde.
Alle mødelokaler har store vinduer med naturligt lysindfald og udsigt til de grønne omgivelser. De mindre lokaler som Prins Erik, Prinsesse Marie og Kong Chr. IX skaber ideelle rammer for mindre grupper, der har brug for ro, koncentration og en eksklusiv atmosfære. Her er plads til at tænke dybt og træffe beslutninger i fredelige omgivelser.
Til større arrangementer byder Kavalersalen og Vognporten på masser af luft og lys – perfekte til faglige oplæg, teambuilding eller præsentationer med AV-teknik i topklasse. Og i Hvide Sal, den oprindelige kongelige spisesal, kan I holde møder med historisk vingesus og udsigt til Slotsparken.
Alle lokaler er fleksible i deres opstilling og kan tilpasses jeres ønsker – hvad enten det gælder U-borde, øer, biografopstilling eller klassisk mødebord. Teknikken er selvfølgelig på plads, og vi står klar med hjælp, hvis behovet opstår. Hos os er intet for stort – og heller ikke for småt.



Et udvalg af mødelokalerne på Bernstorff Slot
Miljøet former tankegangen – omgivelser er ikke er neutrale
Omgivelserne er aldrig neutrale. De påvirker, hvordan vi tænker, føler og samarbejder. Forskning inden for miljøpsykologi viser, at mennesker tænker mere kreativt og træffer bedre beslutninger i æstetisk stimulerende og rolige rammer. Når sanserne falder til ro, stiger både koncentration og mentalt overskud.
På Bernstorff Slot mærker man det med det samme. Den omgivende Slotspark, de lyse lokaler og det gennemførte interiør skaber en atmosfære, hvor idéer kan vokse, og tanker få plads. Her får I ikke blot arbejdsro – I får et rum, der inviterer til refleksion, samarbejde og klarere beslutninger.




Efterår eller forår – Bernstorff Slotshave fordrer til fordybelse året rundt
Afslut dagen med stil – fra mødebord til loungestemning
Efter en dag med fagligt fokus og gode samtaler er det oplagt at runde af med lidt mere uformelle rammer. I Slottets hyggelige kælder venter bløde loungemøbler, dæmpet belysning og en velassorteret bar – ideel til netværk, drinks og afslappede samtaler.
Et godt møde kræver mere end et godt program. Det kræver rammer, der fremmer refleksion, kreativitet og relationer.
Vil du høre mere om Bernstorff Slot – og hvordan Slottets omgivelser kan inspirere til effektive møder, er du altid velkommen til at kontakte os.


Slotskælderen indbyder til ro og refleksion – men er også ideel til netværk og hyggelige samtaler