Vintermøder med varme detaljer

Når dagene bliver kortere, og frostdisen lægger sig som et blødt tæppe over Bernstorffsparken, opstår der en helt særlig stemning på Slottet. Det er den tid på året, hvor vi måske gerne vil sænke tempoet en smule, og hvor vinterens ro indbyder til mere nærværende møder fyldt med varme detaljer og eksklusiv stemning.I dette indlæg giver vi vores take på, hvordan I kan bruge faciliteterne på Bernstorff Slot til at få det bedste ud af jeres møder i vinterhalvåret.

En særlig form for “corporate hygge”

På Bernstorff Slot synes vi, at vintermånederne kalder på en anden type mødeform end årets øvrige måneder. Der er tid til at sætte farten lidt ned, finde fordybelsen frem og skabe plads til de gode samtaler – både i og uden for mødelokalet.

I de herskabelige lokaler, hvor lyset strømmer ind gennem høje vinduer, giver vinterens sporadiske solstråler et næsten poetisk modspil til vinterens eller korte dage. Her er det nemt at finde ro og fokus i de moderne faciliteter, som elegant forenes med Slottets mere end 250-årige historie.

Vinteren på Bernstorff Slot indbyder til en særlig form for corporate hygge – og bare hygge generelt.

Vinterlysindfald i de store vinduer på Bernstorff Slot

Walk and talk i den vinterklædte natur

Selvom en del af naturen er i dvale i vintermånederne, er vinteren ikke nødvendigvis lig med stilstand. Så hvorfor ikke tage mødet med en tur ud i den maleriske Slotshave og få lidt luftforandring?

I Bernstorffsparken, som omkranser Slottet, er der nemlig god plads til friske gåture i det frostklare landskab. Og en walk and talk blandt nøgne trækroner og måske et sneklædt landskab skaber ikke blot fysisk bevægelse, men også mentalt overskud og ny inspiration.

Omgivet af naturens vinterstilhed bliver det nemmere at tænke nye tanker og komme i dybden med de strategiske samtaler, der kræver lidt ekstra opmærksomhed.

Vinterlandskab i Bernstorffsparken kan give nye perspektiver

Slotskældereren – hygge i den kongelige kælder

Efter en dag med oplæg, refleksion og gåture i parken, kan vi varmt anbefale et besøg i den stemningsfulde Slotskælder. Her kan I afrunde dagen med en cocktail eller et glas vin i dybe loungemøbler, dæmpet belysning og en varme, I kan mærke både i rummets atmosfære og i forhåbentligt i samtalerne, der opstår.

Det er her, mødet fortsætter – men i en mere uformel tone, hvor idéer kan udfolde sig frit og nye relationer blomstre.

Slotskælderen er perfekt til de mindre formelle samtaler efter veloverstået mødeagenda

Vintermenuer med sjæl og smag

Vores køkken arbejder tæt sammen med årstiden – og vinterens menuer er ingen undtagelse. Her får I serveret hjemmelavet gastronomi med smag af vinter: langsomt braiserede retter, cremede supper og delikate desserter, alt tilberedt med fokus på sæsonens bedste råvarer.

Køkkenet er kendt for sit høje ambitionsniveau og sin forkærlighed for detaljer. Det er den slags måltider, der ikke bare mætter, men som også samler mennesker omkring bordet og giver samtalerne nyt liv.

Se den aktuelle konferencemenu her

Mad og drikke til mødet giver energi til at håndtere dagens udfordringer

Når omgivelserne løfter mødet

Et vintermøde på Bernstorff Slot handler ikke blot om dagsorden og beslutningspunkter. Det handler om at skabe de bedste forudsætninger for at tænke klart, mødes i øjenhøjde og finde fælles fodslag i omgivelser, der i sig selv inspirerer til fordybelse og kvalitet.

Uanset om I er 10 eller 100 deltagere, står vi klar med mødepakker, som vi skræddersyr til jeres behov – inklusiv mulighed for overnatning, middag og afslapning i Kavalérgårdens komfortable værelser.

Klar til at sætte varme rammer om jeres vintermøde?

Lad Bernstorff Slot danne rammen om jeres næste møde i vinterens tegn, og oplev, hvordan de små detaljer gør den store forskel.

Kontakt os for at høre mere

Seneste nyheder

Planlæg festen i god tid og gør 2026 til noget særligt

Planlæg festerne 2026 i god tid

Inspiration til en firmajulefrokost ud over det sædvanlige

Inspiration til firmajulefrokosten

Moeder med overnatning hero

Møder med overnatning giver plads til fordybelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at holde dig opdateret om Slottet og fremtidige events.