Covid-19 Varsel

Bernstorff Slot følger myndighedernes opdateringer tæt, og iagttager alle forholdsregler vedr. forebyggelse af smitte fra COVID-19 (Corona).

Vi opdaterer løbende på siden.

Vi huser mange arrangementer, men det er i alle tilfælde den enkelte arrangør, der vurderer, om arrangementet skal aflyses jf. Sundhedsstyrelsens opfordring 6. marts om arrangementer med mere end 1.000 deltagere. Der er ingen opfordringer eller anbefalinger fra officiel hold omkring udskydelse eller annullering af mindre møder eller arrangementer.
Kontraktuelle annulleringsbetingelser er gældende for alle møder på Bernstorff Slot, hvorfor vi henviser til de indgåede aftaler i tilfælde af nødvendighed for nedskrivninger eller annulleringer.

De ansatte på Bernstorff Slot lever alle op til de strengeste krav fra sundhedsmyndighederne og ingen tilfælde af Corona-virus er konstateret, hvorfor alle planlagte møder og arrangementer fortsætter under de forhåndenværende skærpede omstændigheder. Skulle situationen ændre sig, vil arrangører og gæster blive kontaktet direkte for en løsning og al information vil være at finde her på siden.

Læs mere om statens retningslinjer og anbefalinger på den nye hjemmeside coronasmitte.dk

Forebyggelse
• Vask dine hænder ofte og grundigt med vand og sæbe.
• Brug håndsprit, hvis du ikke er i nærheden af vand og sæbe. Vi har købt store mængder af håndsprit hjem til både gæster og medarbejdere, og det skal bruges i generøse mængder.
• Host eller nys i ærmet eller bedre: brug engangslommetørklæder.

Hvad gør du, hvis du kan være smittet?
Hvis du har rejst i områder med Corona-virus eller har været i kontakt med en person, der kan være smittet, skal du testes af en læge og i karantæne i 14 dage hjemme.
Hvis du i andre tilfælde har symptomer på Corona-virus (feber, tør hoste eller vejrtrækningsbesvær), er det vigtigt, at du ringer til lægen, inden du går uden for en dør.