Hold en vellykket firmajulefrokost

Vil du holde den bedste firmajulefrokost for dine medarbejdere med sjove indslag, I ikke vil glemme. Så læs med her!

Den årlige firmajulefrokost er en festlig lejlighed, hvor du og dine kollegaer fejrer jeres gode kollegaskab, og at julen er nær. Derfor skal julefrokosten også fejres med manér – og ingen firmajulefrokost er komplet uden et par festlige indslag.

Vi har samlet en oversigt over de bedste selskabslege og festlig underholdning, der vil gøre jeres firmajulefrokost til en success.

Maden er selvfølgelig en vigtig del af julefrokosten – men hvad med rammerne og aktiviteterne?

 

Inspiration til julefrokosten

Hvad kan man lave til en julefrokost? Det spørgsmål har du helt sikkert stillet dig selv, hvis du står for at planlægge årets julefrokost. Svarene er mange, men det er helt sikkert en god idé at planlægge nogle sjove aktiviteter, der kan få festen i gang og skrue op for julestemningen.

 

Den klassiske pakkeleg

For mange er det en fast tradition, at der skal spilles pakkeleg til julefrokosten. Det enkle spil er helt sikkert også et sjovt indslag blandt kollegerne, hvor alle medbringer en gave, som skal rafles om. I kan sagtens ændre spillereglerne, som I ønsker og f.eks. indføre sjove regler – for eksempel at der skal byttes plads med personen til højre hver gang, der slås en 1´er o.s.v.

 

Julefrokost med tema

Hvis I synes det bliver for kedeligt med en klassisk rød og hvid julefrokost, kan I indføre et sjovt tema, der sætter gang i festen. Temaet kan være “Hollywoodfest”, “Årtierfest” eller noget helt tredje, som I synes er fedt. Pynten og påklædningen skal naturligvis passe til temaet, så I får en total gennemført julefrokost.

 

Julemusik-bingo

Konceptet er enkelt. Print en masse tomme bingoplader ud og lav en liste med de fedeste julemusik hits. Herefter lader du dine kollegaer vælge deres yndlingssange fra listen, hvorefter de skriver dem på deres plader i stedet for tal. Der skal gerne være mange muligheder at vælge fra, så alle får så forskellige plader som muligt. Sangene spilles ud fra en forberedt playliste i tilfældig rækkefølge, og der krydses af, når en valgt sang spilles. Først spilles der om en række, så to og til sidst fuld plade.

 

Det årlige julemarked på Bernstorff Slot

Skal julefrokosten startes ud med at komme i den helt rigtige julestemning? Så tag din kollegaer under armen og besøg Bernstorffs årlige julemarked. Med over 90 udstillere kan I både finde julepynt, julegodter, brugskunst og meget andet. Alle glæder sig til at tage imod jer og få jer i julehumør.

De smukke rammer sætter scenen for Danmarks flotteste julemarked og holder I firmajulefrokosten på Bernstorff Slot, er det oplagt at tage et smut forbi vores julemarked.

Vinterlandsskab i Bernstorff Slotshave 

 

Fællesskabet på arbejdspladsen skal prioriteres

Et godt arbejdsfællesskab er vigtigt for den daglige trivsel, og derfor skal begivenheder som den årlige firmajulefrokost prioriteres. Julefrokosten er virksomhedens mulighed for at vise medarbejderne taknemmelighed for deres indsats i det forgangne år og ryster på samme tid arbejdspladsen mere sammen.

Derfor er firmajulefrokosten på mange måder en kombination af fest, gave og teambuilding. Glade medarbejdere er mere effektive til daglig, og julefrokosten er hermed den perfekte anledning til at samle tropperne og skabe et bedre fællesskab.

 

Vil du holde julefrokost på Bernstorff Slot?

Skal din virksomheds julefrokost holdes i et af Nordsjællands mest idylliske områder? På Bernstorff Slot kan I leje flere forskellige slags selskabslokaler, der skaber rammerne for en fantastisk julefrokost – eller hvilken som helst anden firmafest.

Vi står klar til at hjælpe jer med at arrangere den bedste julefrokost, ligesom vi også hjælper med selve maden og inspiration til underholdning.

Der skal selvfølgelig risalamande på bordet til firmajulefrokosten