Konferencelokaler
På Bernstorff Slot får I adgang til elegante konferencelokaler og en komplet konferenceoplevelse med fokus på personlig service. Kun 9 kilometer fra Københavns centrum og alligevel omgivet af natur.
Konferencer i ualmindeligt smukke rammer
Konferencelokaler i Nordsjælland med sjæl og charme
På Bernstorff Slot finder du helt unikke lokaler til konferencen – fra de intime møderum til 2 personer til de helt store konferencesale med plads til over 100 deltagere. Et ophold på Bernstorff Slot giver ikke blot adgang til smukke og funktionelle lokaler, men også muligheden for at samle møde, middag og overnatning under ét tag – alt sammen midt i naturskønne omgivelser, kun 9 kilometer fra Københavns centrum.
Vi tilbyder én fast kontaktperson gennem hele forløbet, forplejning tilpasset lige netop jeres præferencer samt gratis parkering lige ved døren. Det kan ikke blive mere bekvemt.
Udforsk mulighederne på Bernstorff Slot herunder.
Charmerende konferencelokaler tæt på byen – og alligevel langt fra hverdagen
Kun 15 minutters kørsel fra det centrale København ligger Bernstorff Slot – fredeligt beliggende midt i den grønne Slotshave. Her har vi siden 2009 skabt konferenceoplevelser i enestående omgivelser, hvor hver eneste detalje er gennemtænkt fra ende til anden.
Med gratis parkering lige ved indgangen, lyse møde- og konferencelokaler med udsigt til naturen og en ro, der inspirerer til fordybelse, tilbyder vi ikke blot konferencefaciliteter – men også arbejdsro og nærvær. Vores gæster sætter stor pris på den personlige kontakt og den tryghed, det giver at have én fast kontaktperson hele vejen igennem.
Vi tilbyder fleksible konferencepakker, som tilpasses jeres behov, uanset om I ønsker en intens arbejdsdag eller et flerdages ophold med gastronomi og overnatning. Oplev selv, hvorfor Bernstorff Slot har dannet ramme om både royale sammenkomster og moderne erhvervsarrangementer – og hvorfor mange vælger at vende tilbage.
Lokaler til konferencer og møder i alle formater
Uanset om I er 2, 40 eller over 100, finder I de perfekte rammer til konference hos os. På Bernstorff Slot tilbyder vi både herskabelige møderum i selve Slottets hovedbygning og rummelige, moderne lokaler i den tilstødende Kavalergaard – alle med adgang til vores naturskønne omgivelser og førsteklasses faciliteter.
Vores største konferencelokale, Kavalersalen, kan rumme op til 110 deltagere, mens vores mindre og mere intime lokaler er velegnede til møder i mindre skala. Udforsk vores lokaler herunder, og tag gerne en virtuel rundvisning for at få et indtryk af atmosfæren. Men kontakt os også gerne for en personlig fremvisning, Bernstorff Slot kommer nemlig for alvor til sin fulde ret, når man selv er der.
Sæt scenen for konferencen
På Bernstorff Slot skaber vi uforglemmelige rammer om jeres arrangement – uanset format. Vores eksklusive konference- og mødelokaler i både Slottet og Kavalergaarden danner en majestætisk kulisse for alt fra diskrete strategimøder til store faglige samlinger.
Gennem årene har vi med succes lagt rammer til:
Strategi- og bestyrelsesmøder: Diskrete, herskabelige omgivelser, der skaber ro, overblik og plads til fordybelse.
Workshops og teambuilding: Fleksible opstillinger og adgang til grønne udendørsarealer gør det oplagt at kombinere det faglige med det energigivende.
Kurser og seminarer: Moderne AV-udstyr i klassiske lokaler sikrer professionel afvikling med fokus på indhold og deltagere.
Produktlanceringer og netværksarrangementer: Stemningsfulde sale og parkudsigt giver jeres præsentationer ekstra pondus.
Firmafester og jubilæer: Slottets festlige rammer, gastronomi og mulighed for overnatning gør det nemt at fejre kollegerne med stil.
Mødepakker 2025
Når du booker et lokale på Bernstorff Slot, får du så meget mere end bare et konferencelokale. Her bliver du mødt med one point of contact-service, som følger dig og deltagerne fra ankomst til velafviklet forløb. Vi tilbyder et udvalg af konferencepakker, der selvfølgelig alle inkluderer forplejning, så der er energi til hele dagen – og strækker mødet sig over flere dage, har vi 23 hyggelige værelser beliggende i og omkring Kavalergaarden, som I finder ganske få skridt fra Slottets hovedbygning. Imødekommer pakkerne ikke jeres behov? Så tøv ikke med at kontakte os for et skræddersyet konferenceophold.
Dagsmøde kl. 08.00 - kl. 17.00
Et dagsmøde med Slotsfaktor, der byder på:
- Velkomstforplejning *
- Pauseforplejning** hele dagen
- Isvand u/brus i lokalet
- Frokost i Slotsrestauranten – 2-retters tallerkenservering
- Eftermiddagskage
- Plenum lokaleleje inkl. præsentationsteknik, flipover og trådløst internet
Pr. person kr. 995,00 (med forbehold for prisændringer)
Heldagsmøde kl. 08.00 - kl. 22.00
Langt dagsmøde med Slotsfaktor, der byder på:
- Velkomstforplejning *
- Pauseforplejning** hele dagen
- Isvand u/brus i lokalet
- Frokost i Slotsrestauranten – 2-retters tallerkenservering
- Eftermiddagskage
- Plenum lokaleleje inkl. præsentationsteknik, flipover og trådløst internet
- 3-retters middag inkl. kaffe/te
Pr. person kr. 1.575,00 (med forbehold for prisændringer)
Slotsdøgn kl. 08.00 – kl. 09.00
Konferencedøgn med Slotsfaktor
- Velkomstforplejning *
- Pauseforplejning** hele dagen
- Isvand u/brus i lokalet
- Frokost i Slotsrestauranten – 2-retters tallerkenservering
- Eftermiddagskaffe med kage
- 3-retters middag i Slotsrestauranten
- Aftenkaffe
- Overnatning i enkeltværelse inkl. morgenmad
Pr. person kr. 2.785,00 (med forbehold for prisændringer)
Langt Slotsdøgn kl. 08.00 – kl. 17.00
Langt Konferencedøgn med Slotsfaktor
- Velkomstforplejning *
- Pauseforplejning** hele dagen
- Isvand u/brus i lokalet
- Frokost i Slotsrestauranten – 2-retters tallerkenservering
- Eftermiddagskaffe med kage
- 3-retters middag i Slotsrestauranten
- Aftenkaffe
- Overnatning i enkeltværelse inkl. morgenmad
- Pauseforplejning hele dagen
- Frokost i Slotsrestauranten – 2-retters tallerkenservering
- Eftermiddagskage
- Plenum lokaleleje inkl. projektor, lærred, flipover og trådløst internet
Pr. person kr. 3.395,00 (med forbehold for prisændringer)
Det korte dagsmøde kl. 08.00 – kl. 13.00/kl. 12.00 - kl. 17.00 (slut/start m frokost)
Et kort dagsmøde med Slotsfaktor, der byder på:
- Velkomstforplejning *
- Pauseforplejning ** hele formiddagen
- Isvand u/brus i lokalet
- Plenum lokaleleje inkl. præsentationsteknik, flipover og trådløst internet
- Frokost i Slotsrestauranten – 2-retters tallerkenservering
Pr. person kr. 795,00 (med forbehold for prisændringer)
*Velkomstforplejning i slotsmøderne
Består af hjemmebagte boller, smør, oste, pålæg, marmelade, honning, wienerbrød eller croissants, yoghurt, hjemmelavet müsli, frisk frugt, juice, økologisk kaffe og et udvalg af økologisk te.
Hvis jeres møde er i Slottets hovedbygning, anretter vi velkomsten i den ikoniske, ovale Havesal.
Hvis jeres møde er i Kavalersalen, er velkomsten i den respektive foyer.
**Pauseforplejning i slotsmøderne
Pauseforplejningen er åben hele dagen. Her finder du altid lækker kaffe og gourmet-te. Om formiddagen serverer vi frugt, iskoldt saft og en energibooster, mens vi om eftermiddagen byder på sunde snacks til at holde kroppen og hovedet i form og hjemmebagte kager i mundrette stykker for det hurtige sus.
Hvis jeres møde er på 1. sal i Slottets hovedbygning, anretter vi pauseforplejningen i den skønne stue “Prins Valdemar”.
Hvis jeres møde er i Kavalersalen eller Vognporten, er pauseforplejningen i den respektive foyer.
Grupperum
Skal være bestilt for at sikre dig, at det/de er til rådighed. Grupperum koster fra kr. 1.200,00 pr. rum pr. dag.
Kosthensyn/allergier
NB! Det er vigtigt I informerer os om kosthensyn/allergier af enhver art, for at sikre den bedst mulige oplevelse her på Slottet. Ikke oplyste kosthensyn/allergier vil blive faktureret DKK 195,- pr. person, hvis der kræves kreering af ny ret på grund af dette.
Tilkøb
| Brandholm vand 70 cl m brus i lokalet | pr. halv dag, pr. person | 15,00 kr |
| Skål m blandet slik | 500 gram | 175,00 kr |
| Afsluttende tapastallerken | Pr. person | 160,00 kr |
| Afsluttende tapastallerken m 1 gl bobler | Pr. person | 225,00 kr |
| Hjemmelavet sandwich to go | Pr. person | 115,00 kr |
| Servering i lokalet | Pr. person | 55,00 kr |
| Snacks (peanuts, chips, nødder) m dip | Pr. person | 47,00 kr |
| Sodavand | Pr. flaske | 38,00 kr |
| Øl – Carlsberg | Pr. flaske | 48,00 kr |
| Øl – Herslev Bryghus | Pr. flaske | 58,00 kr |
| Husets rød-/hvidvin | Pr. glas | 95,00 kr |
| Husets rød-/hvidvin | Pr. flaske | 450,00 kr |
| Petit fours | 2 stk. | 55,00 kr |
| Fyldte chokolader | 3 stk. | 55,00 kr |
| Chips i skål | Pr. skål | 75,00 kr |
| Ekstra flipovers | Pr. stk. pr. dag | 150,00 kr |
| Ekstra whiteboard | Pr. stk. pr. dag | 150,00 kr |
| Lånecomputer | Pr. stk. pr. dag | 300,00 kr |
| Videokonferenceudstyr | Pr. stk. pr. dag | 500,00 kr |
| Teknikertime | Teknikertime | 750,00 kr |
| Retur til lokale efter middag | Pr. person | 67,00 kr |
| Grupperum op til 8 personer | Pr. stk. pr. dag | 1.100,00 kr |
| Grupperum over 8 personer | Pr. stk. pr. dag | 3.000,00 kr |
Fleksible konferencelokaler
Bernstorff Slot byder på en række charmerende og funktionelle konference- og mødelokaler, som er velegnede til både mindre grupper og større forsamlinger.
Vi råder over i alt otte konference-, møde- og grupperum fordelt mellem Slottets hovedbygning og den stemningsfulde Kavalergaard.
Vi tilbyder blandt andet:
- Den historiske Hvide Sal med plads til op til 40 personer
- 5 plenumlokaler med kapacitet til op til 30 deltagere
- 2 rummelige konferencelokaler i Kavalergaarden med plads til op til 110 personer – ideelle til seminarer og større events
- Små, intime grupperum og samtalerum til breakouts og fortrolige møder
- Indretning efter jeres ønsker: biograf, U-bord, øer eller andre opstillinger
- Store vinduer og masser af dagslys med udsigt til Slotshaven
- Mulighed for ophæng og brug af whiteboards
- Moderne AV-udstyr,
- ClickShare-teknologi og hurtigt Wi-Fi
- En rolig, inspirerende atmosfære – fjernt fra byens støj, men kun et kvarters kørsel fra Københavns centrum.
Royale rammer og historisk vingesus møder moderne komfort
Det nyklassicistiske Slot har gennem tiden huset adelige og kongelige som Grev Bernstorff, Christian VIII og ”Europas svigerfar” Kong Christian IX. Du træder med andre ord ind i vaskeægte royale rammer, hvor du næsten kan mærke Danmarkshistoriens vingesus, når du begiver dig over dørtærsklen til Bernstorff Slot.
Her er der lys, luft og kongelige kulisser, som kommer til deres absolut fulde ret, når dagslyset oplyser Slottets historiske sale gennem de store vinduespartier. Fra de intime mødelokaler over gruppelokalerne til den majestætiske Hvide Sal og rummelige Kavalersal er lokalerne indrettet med respekt for Slottets historie, men også udstyret med AV-teknologi og garanti for teknik, der virker. På Bernstorff Slot går moderne komfort, beliggenhed og historie op i en højere enhed.
Fuldend konferenceoplevelsen med formidabel forplejning
En konference kræver mere end det rette lokale – den kræver også næring til både krop og sind.
På Bernstorff Slot er forplejningen en integreret del af oplevelsen, og vi tilpasser altid menu og servering efter jeres ønsker og behov.
Vi arbejder med friske, sæsonbaserede råvarer, og vores kokke har stor erfaring med at skabe måltider, der balancerer smag, energi og æstetik. Fra morgenens hjemmebagte brød og friskbryggede kaffe til lette frokostanretninger og kreative aftenmenuer.
Alt er sammensat med omhu og tilpasset jeres dagsprogram.
Se aktuel menu
Det siger vores konferencekunder
Sov som en royal
Når mødedagene kræver mere end et enkelt dagsprogram, tilbyder Bernstorff Slot den ideelle ramme. Vores elegante hotelværelser i den historiske Kavalergaard giver jer mulighed for at overnatte i rolige og stemningsfulde omgivelser – uden logistik eller transportbesvær.
Værelserne er indrettet med sans for både komfort og æstetik, og mange af dem byder på udsigt til Slotshavens grønne vidder. Her kan I trække jer tilbage efter dagens program, vågne op til fuglesang og frisk morgenluft – og gå direkte videre til næste punkt på agendaen, opladte og klar.
Med overnatning på stedet får I ikke blot en mere effektiv planlægning, men også bedre mulighed for uformel sparring, netværk og nærvær.
Vores køkken sørger naturligvis for morgenmad, frokost og aftenservering – skræddersyet til jeres tempo og behov.
Kontakt for booking og spørgsmål
Inspiration til mødet
I vores blog-univers deler vi med jævne mellemrum ud af vores viden om møder og konferencer. Klik dig ind i universet for at få input og inspiration til jeres forløb.












