Bernstorff Slot er Green Key hotel

På Bernstorff Slot tager vi ansvar for miljøet og den natur, der omringer os. Derfor har vi sat os mål for at nedbringe vores CO2-aftryk. Vi forsøger blandt andet at begrænse vores vand- og energiforbrug, ligesom vi har reduceret vores madspild og kun serverer årstidens økologiske råvarer i vores restaurant.

I vores kontinuerlige målsætning om en grønnere profil bruger vi FN´s Verdensmål som ledetråd med særlig fokus på mål nr. 12, Ansvarligt Forbrug og Produktion. Som en del af hotel- og restaurationsbranchen er det her vores primære miljøansvar ligger – og ligeledes her, vi har mulighed for at gøre en mærkbar forskel.

Derfor er vi også stolte over nu at have opnået miljøcertificeringen Den Grønne Nøgle.

Hotelchef Camilla Frederiksen (med beviset) og Salgs- og Marketingchef Michael Sørensen får overdraget det fysiske bevis af Green Key-konsulent Sara Azoulay Pedersen

 

Hvad er et Green Key hotel?

Green Key (Den Grønne Nøgle) er turismens internationale miljømærke, som gives til turistvirksomheder, der gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet.

En miljømærket virksomhed skal leve op til mange konkrete og relevante miljøkrav, som sikres via omfattende godkendelsesprocedure og løbende kontrol.

Vi vil til enhver tid bestræbe os på at opfylde de kriterier, der er gældende for at opnå og fastholde Den Grønne Nøgle, herunder også at overholde lovkrav både nationalt og internationalt.

Det kontinuerlige arbejde med at begrænse Bernstorff Slots klimaaftryk på planeten inkluderer hele virksomheden – og gerne i tæt samarbejde med vores gæster. Som gæst på et Green Key hotel er du derfor med til at gøre en forskel på et miljømæssigt plan.

Læs mere her, hvis du er interesseret i at læse mere om Den Grønne Nøgle.

 

Et grønt konferencehotel

Med en placering midt i Bernstorff Slotshaves fantastiske grønne vidder ligger det os lige for at have en naturlig lyst til at bevare og beskytte vores nærmiljø og i det store billede gøre hvad vi kan her på Bernstorff Slot for, at nuværende og fremtidige generationer får de bedste muligheder.

Bernstorff Slot er et ansvarligt valg til jeres næste konference. Ved at vælge et miljøcertificeret konferencehotel som Bernstorff Slot tager I del i rejsen mod en grønnere planet.