Tillykke MSMV’er

I dag fejrer FN mikro-, små- og mellemstore virksomheder 

Og det har både I og vi fortjent. På Bernstorff Slot tager vi ofte imod jer i mikro, små- og mellemstore virksomheder, når I booker vores konference- eller mødelokaler, holder frokostmøder eller fejrer jeres succes med en fest. Derfor ved vi, at I er nogle af de vigtigste kræfter, når det gælder om at skabe vækst og udvikling i samfundet.

Vi bliver tit imponerede over jeres energi og iderigdom, når det gælder om at få jeres virksomheder og mål til at lykkes. Og det er ikke kun os, der lægger mærke til, hvor vigtige I er for samfundet – lokalt og internationalt. Ifølge FN spiller mikro-, små- og mellemstore virksomheder en nøglerolle, hvis vi skal nå målet om at skabe 600 millioner nye jobs på verdensplan inden 2030. Jeres virksomheder udgør 90% af alle virksomheder, I skaber 60-70% af alle jobs og står for 50% af BNP på verdensplan. Det er fantastisk godt gået!

Vi ved også, at jeres virksomheder tit begynder som en ide og en drøm hos en enkelt person. Men fra vores daglige kontakt med jer ved vi, at I forstår at dele jeres drømme og mål, så også andre omkring jer – både i og udenfor virksomheden – bliver inspireret og engageret. Det tager vi hatten af for, og derfor er vi glade for, at FN også husker jer i dag, og vi håber, at I husker at fejre jer selv og jeres succes, uanset om I er nået i mål eller om I stadig arbejder på drømmen.

Tillykke og tak 

#MSMVdag19

#MSMEDay19

Seneste nyheder

Planlæg festen i god tid og gør 2026 til noget særligt

Planlæg festerne 2026 i god tid

Inspiration til en firmajulefrokost ud over det sædvanlige

Inspiration til firmajulefrokosten

Moeder med overnatning hero

Møder med overnatning giver plads til fordybelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at holde dig opdateret om Slottet og fremtidige events.