Walk & talk

En pause i naturen giver ny energi og plads til fordybelse.

Det er ikke nyt, at frisk luft er sundt, ligesom det heller ikke kommer som nogen overraskelse, at motion er godt. Men der er ikke tradition for, at man kommer ud og får lidt frisk luft og motion, når man holder møder. Det er en skam, for undersøgelser viser, at gåtur i naturen er noget af det allerbedste til at friske hjernen op, når man er afholder møder. Det afhænger selvfølgelig også af, om omgivelserne lægger op til en tur i det fri. Det gør de i høj grad på Bernstorff Slot. For Slottet ligger midt i 60 hektar smuk natur i Bernstorff Slotshave, som skabt til at gå en dejlig tur i. Uanset, om I lige skal diskutere et emne til bunds eller om I trænger til at klare tankerne, så kan en tur i parken give den nødvendige ro til fordybelse. Det giver også ny energi, så I kan gå friske tilbage til mødet og få mest muligt ud af jeres arrangement. Så prøv at lægge en 20 minutters ud-i-det-fri pause i programmet, næste gang I holder møder eller konferencer på Bernstorff Slot. Vi er sikre på, at I vil blive glade for oplevelsen og få mere ud af jeres møder.

Seneste nyheder

Julemagi på Slottet 

Efterårsaktiviteter – giv efteråret et pift magi

Selskabsbrunch på Slottet

Sådan undgår du blues efter sommerferien