Det rette konferencested kan være afgørende for et vellykket møde. Lokationens atmosfære, faciliteter og service spiller nemlig en central rolle i at skabe de optimale rammer for produktive diskussioner, kreativ brainstorming og ikke mindst et værdifuldt output. Det ved vi alt om på Bernstorff Slot, hvor vi siden 2009 har huset konferencer af både små og store formater.
Her giver vi dig en guide til at vælge det perfekte konferencested – og fordi der med lidt god vilje er noget eventyrligt og magisk ved Bernstorff Slot, får du i bedste brødrene Grimm-stil 7 gode råd.
1. Placering og tilgængelighed
En praktisk beliggenhed er essentiel for deltagernes komfort. Et sted tæt på byen, men alligevel med rolige omgivelser, giver både let adgang og mulighed for fordybelse.
Her er Bernstorff Slot et rigtigt godt bud – for med placeringen kun 9 km fra det centrale København samt gratis og tilgængelig parkering er transportbesvær og parkeringskaos det sidste, deltagerne skal tænke på.
Det er ikke uden grund, at vi tidligere er blevet bedømt som det danske konferencehotel med den bedste beliggenhed.

Bernstorff Slot ligger midt i naturen – men alligevel tæt på byen
2. Inspirerende omgivelser
Én ting er den praktiske placering tæt på byen – for København og andre af Danmarks større byer bugner af mødelokaler med en central placering. Men hvis udsigten byder på en mørk baggård, kan beliggenheden være nok så god. Atmosfæren på konferencestedet påvirker i den grad deltagernes motivation og engagement.
Lyse og luftige mødelokaler med udsigt til naturen er ideelle til at fremme kreativitet. Også her skiller Bernstorff Slot sig ud med sine store vinduespartier, der inviterer dagslyset ind – og ikke mindst den smukke udsigt over Bernstorffsparken. Og apropos Bernstorffsparken kan I jo med fordel tage en walk and talk i parken som et tiltrængt afbræk i dagens agenda.
Parken såvel som Slottet skaber nemlig en både afslappende og inspirerende kulisse for ethvert møde – om det er det mindre dagsmøde for ledergruppen eller den stort anlagte konference med over 100 deltagere.

Der er udsigt til natur og flot lysindfald i mødelokalerne på Slottet
3. Nærvær og personlig service
Store mødesteder kan ofte føles upersonlige – måske som deciderede ”mødefabrikker” – hvor den ene mødeagenda efter den anden bliver skubbet af sted på samlebånd uden større omtanke.
Mindre og mere intime steder kan derfor være en fordel, især hvis man prioriterer personlig service samt forplejning tilpasset den enkelte. Hvis du selv hælder til sidstnævnte kategori, er Bernstorff Slot et sikkert valg.
Og det er nu bestemt ikke, fordi der mangler plads her på Slottet i det nordsjællandske. For både Slot og Slotshave tilbyder både masser af albuerum og højt til himlen.
Men der er aldrig så meget plads, at der ikke er tid til nærvær. For eksempel møder I ved ankomst til Bernstorff Slot de samme medarbejdere, der har hjulpet jer med planlægningen. Det er en “one point of contact”-tilgang, der sikrer en gnidningsfri oplevelse, hvor du føler, at både dine og andre deltageres behov bliver opfyldt.

Den personlige service er en del af oplevelsen
4. Fleksibilitet og faciliteter og pakker
Møder varierer i størrelse og formål, så konferencesteder med fleksible muligheder er et stort plus. Vælg derfor et sted, der tilbyder både små og store mødelokaler samt muligheden for at skræddersy en mødepakke.
Har du en alsidig deltagerliste med forskellige krav, så er Bernstorff Slot måske det oplagte valg. For her er der ikke noget, der hedder one-size-fits-all.
Selvfølgelig har vi et udvalg af mødepakker, men vi er også fleksible, når det kommer til at tilpasse den enkelte gæsts behov.

Uden mad og drikke duer helten ikke – heldigvis har vi mad og mødepakker til alle behov
5. Forplejning med omtanke – og mulighed for hvil
Mad og drikke spiller en væsentlig rolle i at holde energien oppe hele dagen. Så tag på udkig efter steder, der tilbyder fleksibel forplejning tilpasset gæsternes behov. På Bernstorff Slot er maden hjemmelavet fra bunden af passionerede kokke med fokus på sæsonens råvarer. Det sikrer både kvalitet og variation.
Og så har vi ikke engang nævnt vores 23 hotelværelser i den charmerende bindingsværksbygning Kavalérgården. Så hvis nogle af dine deltagere kommer langvejs fra, er dagens strabadser kun et stenkast væk fra en blød seng og en god nats søvn – sågar i kongelige omgivelser.
Du kan læse meget om dine fordele ved at vælge Bernstorff Slot som konferencehotel her på siden.

Den smukke bindingsværksbygning Kavalergården huser 23 hotelværelser
6. Teknologi og udstyr
Du kender scenariet: Du har forberedt din præsentation ned til mindste detalje, og intet kan gå galt – men så driller teknikken. Så står du der med sved på panden og et utålmodigt publikum. Det er ikke behageligt for nogle af parterne.
Teknikken skal bare virke – hver gang!
Det ved vi godt på Bernstorff Slot, og netop derfor tilbyder vi ClickShare-teknologi, som sikrer en problemfri præsentation uden tekniske forhindringer.
Skal I have deltagere med fra distancen – fra Holbæk til Hong Kong, klarer vi også den. Med Poly Studio videokonferenceudstyr deltager alle klart og tydeligt, som var I alle i samme rum.
Kort sagt: Moderne konferencer kræver pålideligt teknisk udstyr. Så sørg for, at stedet tilbyder alt fra projektorer og højhastighedsinternet til brugervenligt AV-udstyr.

Rammerne er historiske på Slottet – men teknologien er altid up-to-date
7. Et historisk præg
Forestil dig lige at tænke store tanker i de rammer, hvor konger, grever og andre adelige og royale har slået deres folder. Her skiller Bernstorff Slot sig for alvor i forhold til andre konferencesteder.
Hvis jeres møde skal have en unik atmosfære, kan et sted med historisk betydning virkelig tilføje en ekstra dimension. Bernstorff Slot, bygget i 1765 og tidligere hjem for Kong Christian IX og andre kongelige og adelige, kombinerer nemlig elegant historie med moderne komfort.

Bernstorff Slot i Gentofte tilbyder historiske rammer om konferencen
Velkommen på Bernstorff Slot
Vi håber, du er blevet godt klædt på til dit valg af konferencested – ligesom vi selvfølgelig også håber, at valget falder på Bernstorff Slot, når du skal vælge dit kommende konferencecenter.
Vil du vide mere, så kontakt os, og fortæl os om dine behov – så sammensætter vi et konferenceophold efter dine ønsker.
Du kan med fordel også læse vores praktiske informationer, hvor du kan læse mere om alle de faciliteter, vi ikke allerede har nævnt her i indlægget. Vil du også have tips til, hvordan du kan strukturere møder, så rammerne kommer til deres fulde ret? Så læs vores indlæg med tips til at strukturere succesfulde møder.