Forretningsmøde: Giv dine gæster fra udlandet en oplevelse

I en af Nordsjællands smukkeste slotshaver, blot 9 km nord for København, befinder det majestætiske Bernstorff Slot sig. Det historiske Slot har siden 2009 fungeret som hotel og konferencecenter, hvor der afholdes åbne og lukkede arrangementer. Hvis I planlægger at afholde en konference eller et forretningsmøde, hvor deltagerne inkluderer internationale gæster, er Bernstorff Slot den oplagte mulighed. Slottets smukke arkitektur giver jeres gæster et indblik i en dansk kulturskat samt den danske natur, der omkranser slottet.

Bernstorff Slot, dansk kulturarv

Bernstorff Slot er et stykke dansk kulturarv

Bernstorff Slot – dansk kulturarv

I mere end 250 år har det smukke Bernstorff Slot prydet den idylliske slotshave i Charlottenlund med sit sortglaserede tegl og hvide mure. Dette betyder, at slottet er et af de tidligste bygningsværker i nyklassicistisk stil i hele Europa, hvilket gør det til en helt særlig del af den danske kulturarv.

Trods sin nuværende funktion, blev Slottet oprindeligt bygget med henblik på at være en sommerbolig for Grev Bernstorff. Det var først, da daværende kronprins Christian VIII købte det, at det fik sin officielle titel som Slot. Bernstorff Slot fungerede herefter som royal sommerbolig frem til 1939, og siden 2009 har det haft sin nuværende funktion som hotel og konferencecenter.

Det perfekte sted til et vellykket møde

Omkranset af frisk luft og idyllisk natur sætter det smukke og historiske Slot de perfekte rammer for mødelokaler i Nordsjælland. Indvendigt rummer slottet æstetisk passende og funktionelle lokaler, der lægger an til et motiverende og inspirerende møde for alle jeres deltagere. Vi tilbyder både plenumlokaler til større forsamlinger og gruppelokaler til de færre.

Alle mødelokaler er beriget med et smukt og naturligt lysindfald samt en fantastisk udsigt til Slotsparken. Lokalerne byder alle på hver deres charme, det er eksempelvis muligt at spotte Øresundsbroen fra Kong Chr. IX lokalet, og i godt vejr er det muligt at se Marmorkirkens kuppel fra Prins Aage-lokalet.

Sørg for en overnatning på Bernstorff Slot

Hvis jeres gæster kommer udenlands fra, er det vigtigt, at de har et sted at sove efter en lang og spændende dag med konference eller møde. Det er en god ide, at I har sørget for dette på forhånd, og når I nu har inviteret dem til at besøge Danmark, bør de have mulighed for at opleve vores smukke land uden for storbyens os og larm. Bernstorff Slot befinder sig blot 9 km Nord fra København, hvor det alligevel er omgivet af natur og idyl.

Udover de mange møde- og konferencelokaler, indeholder grunden 23 hotelværelser. Værelserne befinder sig i og omkring Kvalavérgården, der er en smuk trelængede bindingsværksbygning, som ligger få skridt fra selve Slottet. Værelserne er rummelige og velindrettet med både TV, fri internet, badeværelse, te og kaffe, så I kan være sikre på, at jeres internationale gæster får en god overnatning ovenpå mødet. Overnatningen vil herudover være inklusiv brunch, som serveres på Slottet, hvor I også finder receptionen.

Mødelokale på Slottet

Bernstorff Slot har mødelokaler til alle formål

Giv dine gæster en bid af Danmark

Når I inviterer jeres gæster til middag på Bernstorff Slot, kan I være sikre på, at de bliver forkælet med alt hvad vores traditionelle køkken har at byde på af specialiteter. Slottets dygtige køkkenchef, Pia, har været med os siden 2009, hvor hun har sikret alle gæster en uforglemmelig smagsoplevelse.

Enhver smagsoplevelse, der serveres på Bernstorff Slot, er hjemmelavet af årstidens mest friske og – i størst mulige omfang – økologiske råvarer.

Hvis I vil invitere jeres internationale gæster til et forretningsmøde, konference og eventuel overnatning på Bernstorff Slot, er I velkomne til at kontakte Bernstorff Slot for nærmere information. I kan ringe til os på tlf. 39 63 10 80 eller skrive en mail til info@bernstorffslot.dk, så vender vi tilbage hurtigst muligt!

Seneste nyheder

Julemagi på Slottet 

Efterårsaktiviteter – giv efteråret et pift magi

Selskabsbrunch på Slottet

Sådan undgår du blues efter sommerferien