De mest mindeværdige fester starter ikke med bordkort og blomster, men med god planlægning. En fest er nemlig ikke bare en dato i kalenderen, men en mulighed for at samle mennesker – uanset om det er familien tl konfirmationsfesten eller kollegaerne til årets sommerfest på arbejdspladsen. Netop derfor kan man med fordel begynde at planlægge i god tid, hvis festerne i 2026 skal fejres med maner. I dette indlæg deler vi inspiration og overvejelser til jer, der ønsker at gøre 2026 til året, hvor festen får de helt rette rammer – også selvom kalenderen stadig viser 2025.
Derfor er det en fordel at være tidligt ude
Uanset om der er tale om en firmafest, et bryllup eller en konfirmation, giver det ro og frihed at være i god tid. De mest eftertragtede datoer i 2026 – særligt i foråret, sommeren og juletiden – bliver hurtigt booket, og jo tidligere I starter planlægningen, desto flere muligheder har I.
Det gælder både valg af dato og lokaler, men også detaljerne, der løfter festen – fra menu og dekorationer til overnatning og velkomstdrinks. Når de praktiske rammer er på plads, skaber det overskud til at nyde processen og forme en fest, der føles helt rigtig. På Bernstorff Slot oplever vi gang på gang, hvor stor forskel det gør, når der er tid til at fordybe sig i de små ting, der skaber den store oplevelse.


Når alt er gjort klar, og stemningen begynder at tage form
Den gode firmafest begynder med de rette rammer
En vellykket firmafest kræver mere end god stemning og musik. Det handler om at skabe en oplevelse, der føles gennemført og meningsfuld for alle, der deltager. Særligt sommerfester, jubilæer og julefrokoster bliver hurtigt booket, og netop derfor vælger mange virksomheder at være tidligt ude, når årets fester skal planlægges.
På Bernstorff Slot forenes historiske rammer med moderne komfort kun 9 km fra Københavns centrum. Her kan I byde kolleger og samarbejdspartnere indenfor til en festlig aften i herskabelige omgivelser og vælge mellem stemningsfulde lokaler, som den lyse og indbydende Vognporten, den klassiske Kavalersal eller den elegante Hvide Sal.
Vores køkken skaber sæsonbaserede menuer fra bunden, hvor smag, kvalitet og råvarer er i fokus. Vi hjælper gerne med at sammensætte en festlig helhed – måske med velkomst i Slotsparken, middag i smukke sale og cocktails i Slotskælderen.


Ønsker I blomsterudsmykning, kan Bering Flowers stå for elegante dekorationer, der matcher både virksomhedens visuelle udtryk og slottets atmosfære. Det hele kan tænkes ind som en del af jeres samlede løsning.
Når I planlægger i god tid, åbner det også for muligheden for at inkludere overnatning i Kavalergårdens hyggelige værelser, så ingen behøver tænke på hjemtransport.
Måske er det tid til at fejre årets resultater, eller måske trænger I bare til at samle teamet og markere en særlig anledning – uanset formålet, står vi klar med idéer, rådgivning og erfaring.


Fra blomster og borddækning til mad og stemning – alt bidrager til den samlede oplevelse
Bryllup, konfirmation eller fødselsdag i 2026?
Der er fester i livet, hvor alt bare skal være rigtigt. Hvor det ikke handler om at finde et sted – men det rette sted. Når I skal fejre livets store begivenheder, betyder omgivelserne meget. På Bernstorff Slot er hver fest unik, og vi elsker at være med til at skabe de minder, der varer hele livet.
Måske drømmer I om en smuk konfirmation i foråret, hvor Slottets have står i blomst? Et romantisk sommerbryllup i historiske rammer? Eller en særlig fødselsdag med alt, hvad hjertet begærer? Uanset anledning, sørger vi for, at både stemningen, maden og omgivelserne går op i en højere enhed.
Vores køkken tilbereder alt maden fra bunden, og vi hjælper med at finde den menu, der passer bedst til jeres fest. Og hvis I ønsker at forlænge oplevelsen, tilbyder vi overnatning i Kavalérgården, hvor jeres gæster kan vågne op til morgenmad i historiske omgivelser.
Med tid og overblik bliver det nemmere at forme festen, præcis som I ønsker den – fra menu og blomster til stemning og overnatning. Og når detaljerne spiller sammen, kan I læne jer tilbage og glæde jer til dagen.


Livets store øjeblikke fortjener rammer, der føles lige så særlige
Vi hjælper jer hele vejen – fra første idé til sidste skål
Uanset om I planlægger en firmafest eller en konfirmation med den nærmeste familie, står vi klar til at hjælpe jer trygt gennem hele processen.
Med mange års erfaring i at skræddersy fester for både virksomheder og private, hjælper vi jer med at få det hele til at gå op i en højere enhed – uanset om I har en tydelig plan eller blot en spirende idé.
Vil I sikre jer en af de eftertragtede datoer i 2026? Kontakt os allerede i dag, og lad os sammen skabe en uforglemmelig fest.


